Kageelskende danskere bør lige se sig for en ekstra gang, inden de sætter tænderne i en af Karen Volfs klassiske Snøfler.
Kageproducenten Bisca, der ejer Karen Volf-brandet, oplyser i en pressemeddelelse, at man trækker et parti Snøfler tilbage.
Det skyldes risikoen for metalsplinter i de chokoladeovertrukne kagebidder.
AnnonceUndervejs i produktionen er en knækket fjeder røget med i dejen, og dele af den er formentlig røget videre ud i de færdige kager.
Derfor tilbagekalder Bisca alle pakker Snøfler, der er produceret den pågældende dag. De kan kendes ved, at de har sidste salgsdag 13. juli i år.
AnnonceKagerne er solgt i både Coops og Dansk Supermarkeds butikker samt hos Lidl, Rema 1000, ABC og via grossister.
Bisca har ikke kendskab til, at nogen er kommet til skade som følge af fejlen.
Annonce- Samtidig har vi sat en intern evaluering i gang, så vi sikrer, at fejlen ikke sker igen, siger produktionsdirektør Jesper Arentoft Ahrenkiel i en pressemeddelelse.
Hvis man har købt en pakke Snøfler med den omtalte udløbsdato, kan man enten kassere den eller få refunderet købet i den butik, hvor man har købt dem.
Annonce/ritzau/
Annonce